Begynd med at tømme fryseren for madvarer, kurve og hylder.
Sluk for strømmen, så Fryseren kan afrime. Stil en balje eller spand med varmt vand ind i fryseren hvis du vil fremskynde processen. Når rimen er optøet en smule, så er det til at brække af i stykker. Brug evt. en paletkniv af træ til at løsne det.
Du skal ikke bruge en hårtørrer el.lign. til at smelte isen, da det kan gøre skade på fryseren. Du bør heller ikke hakke i isen, da du nemt kan lave mærker og huller i fryseren.
Fryseren vaskes af indvendigt og udvendigt med vand tilsat opvaskemiddel. Tør af med en tør klud.